FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Vi har valgt tre slags stativer:

  1. Lille klemme E14, dette er en skærm som klemmes ned over pæren, i dette tilfælde (E14) er det en lille pære.
  2. Stor klemme E27, dette er en skærm som klemmes ned over pæren, i dette tilfælde (E27) er det en stor pære
  3. Bærering, dette er en skærm som hviler på et stativ. (bruges ofte til lidt større skærme)

Der er mange penge at hente ved et skift til LED-pærer. Både på strømforbrug og i indkøb.

Skal du beregne, hvor store besparelserne er ved en LED-pære i forhold til en traditionel el-pære eller en spare-version af samme, skal du tænke på den lange bane. Det er nemlig her, der er de helt store besparelser at hente på LED-lysene.

Med lavere el-forbrug og længere levetid er de to vigtigste faktorer dækket, når der skal snakkes besparelser i forhold til belysning i hjemmet.

Længere levetid
Normale gløde- og halogenpærer lever mellem 1.000-2.000 timer. Med sparepærernes introduktion på markedet er levetiden for pærerne hævet helt op til mellem 6.000-15.000 timer. Det er en temmelig kraftig besparelse i forhold til anskaffelse af pærer. Nu er sparepærerne så lidt dyrere end normale pærer, så det er vel kun, hvad du kan forvente?

Sparepæren har gjort det godt, men LED-pærer gør det endnu bedre. Levetiden på disse pærer kan nå helt op på 50.000 timer. Det svarer til knap seks års uafbrudt lys. Når de 50.000 timer er gået, går pæren ikke ud. Lysmængden falder blot til omkring 70%, og derfor slipper du for at skifte pæren med det samme, eller gå rundt i mørke.

En god investering
En LED-pære er en dyrere løsning i indkøb på nuværende tidspunkt. Derfor er det vigtigt at tænke på langt sigte. Alene det faktum, at pæren varer i op mod 50 gange så lang tid som en normal el-pære, giver besparelser. For LED-pæren er absolut ikke 50 gange dyrere. Når der så er tale om sparepærer, som LED-pærer snildt kan hamle op med i energiforbrug, bliver prisforskellen markant mindre.

Det er netop i forhold til el-forbrug, pengene skal hentes. De seneste år er udviklingen gået hurtigt, og i dag er LED-pærerne helt oppe på 132 lumen per Watt. En kraftig glødepære på 200 Watt pære har en lyseffekt på 17.6 lm/W. Dermed er det nemt at se, hvor besparelserne dukker op.

Solens lys
Almindeligt dagslys ligger på omkring 2000 lumen. Det betyder, at kunne man justere på 200 Watt pæren, så ville det kræve omkring 113 Watt at skabe normalt dagslys. En tilsvarende kraftig LED-pære kan gøre det på kun ca. 15 watt. De watt kan du oversætte direkte til kroner og ører.

Dette er et eksempel på, hvor meget du kan spare ved at skifte til LED-pærer. Vi har sammenlignet en 40 Watt glødepære med en tilsvarende LED-pære med fem 1 Watt-dioder, der leverer nogenlunde det samme lys. Vi går ud fra, at lamperne er tændt i fem timer dagligt, og regner dermed prisen ud for et år.

Formelen ser sådan ud:

(Tid x Strømforbrug x antal dage) x pris på strøm (For nemheds skyld sætter vi denne pris til 2,5 kr. per KiloWatt)

LED: 5 (timer) x 0,005 (KW) x 365 (dage) = 9,125 x 2,5 (kr. per KW) = 22,81 kr.

Glødepære: 5 (timer) x 0,040 (KW) x 365 (dage) = 73 x 2,5 (kr. per KW) = 182,50 kr.

Her er der tale om en besparelse på 159,69 kr. om året. Per lyskilde. Og så er der ikke engang tænkt på, hvor mange ekstra udgifter du har i forbindelse med at skifte glødepærerne ud i løbet af de seks år, der går før dine LED-pærer skal skiftes.